uv-stråler og rynker
To slags sol
- Sol er sundt, men undgå at få for meget af både UV-A og UV-B
Mange er bange for solen, fordi den kan gøre huden gammel før tid og være årsag til hudkræft. Samtidig oplever de fleste, at deres hud faktisk føles sundere og bliver smukkere af at få sol. Så hvad skal man tro?
Faktisk er der to forskellige slags solstråler, og det er ikke lige meget, hvor meget du får af hver:
UV-B gør dig brun - men kan også skolde din hud.
UV-A frisker din hud op - men kan også give slap og rynket hud.
UV-B (Brænde-UV)
UV-B er der mest om sommeren - men rammer kun hudens overflade.
Hvis man har lys hud, er man nød til at beskytte sig mod UV-B, når solen er stærk. Ellers bliver man skoldet.
UV-A (Age-UV)
UVA-stråler er mere drilske. De er der hele året, og kan gå igennem både skyer og glas-vinduer, og man bliver ikke skoldet - og dermed advaret - når man får for meget.
UVA trænger dybt ind i huden, hvor det stimulerer nedbrydningen af Kollagén - stoffet som gør huden spændstig. Når huden får for meget UV-A, nedbrydes der alt for meget kollagén, og huden bliver efterhånden slap og rynket.
Derfor må du ikke få for meget UV-A. Særligt ikke mens du er yngre, da din hud så risikerer at blive gammel og rynket før tid.
Sjovt nok kan problemet blive lidt mindre, når man bliver ældre, hvor man ofte har godt af at få lidt UV-A. Ældre hud indeholder store mængder ødelagt kollagén, som skal nedbrydes før, der kan dannes nyt. Når UVA stimulerer nedbrydningen, åbner det for, at der kan dannes friskt kollagén, som hjælper med at holde huden spændstig.
Ældre mennesker er også i større risiko for at mangle D-vitamin, som solen også bidrager med.
Det kan du gøre for at få den rette sol:
- Få sol ofte - men kun lidt ad gangen. Nyd solen i mindre portioner, når den er mindre stærk - formiddag og eftermiddag. Spis morgenmad i haven, nyd den morgen og aften på cykel til og fra arbejde, Vær til gengæld tilbageholdende med solarier og lange solbade - især midt på dagen.
. - Brug solbeskyttelse, hvis du skal være i længere tid udenfor - især mellem klokken 11 og 15 i sommerhalvåret ,eller når UV-indexet er over 3 (også når det er overskyet).
. - Brug en solcreme, som beskytter mod både UV-A og UV-B. Solbeskyttelse med betegnelsen SPF, skal opfylde en regel om, , at én tredjedel af beskyttelsen dækker UV-A, mens to tredjedele dækker UV-B.
- Hvis man har tendens til pigment-pletter, rosacea, hudkræft eller andre hudsygdomme, skal man altid beskytte sig ekstra mod solen.