Myrra / Myrrh / Myrrha 

Myrra er navnet på saften (harpiksen) af Myrra-træet Commiphora, som vokser bl.a. Somalia og andre nordafrikanske og arabiske områder. Myrra findes på træerne som indtørrede gulbrune og rødbrune klumper, som kan have en vis lighed med rav - der jo også stammer fra harpiks.

Myrra har været kendt i årtusinder for dets virkning på bl.a. huden og er beskrevet i både Det Gamle og Det Nye Testamente samt i Koranen. Der er også beskrivelser af, at det var brugt i Apollo-templet i det antikke Grækenland.

Stoffet har igennem historien været anset for meget værdifuldt, fordi det var en begrænset ressource og har haft et utal af anvendelser. Det har hyppigt været benyttet som ingrediens i cremer og salver til huden men har også ofte været anvendt ved fremstillingen af røgelse. Det er også blevet brugt i lægemidel, som deodorant, mod dårlig ånde, som tandpulver og mundskylle-middel mod betændelser i mundhulen og endda til balsamering.

Myrrha tilskrives ofte antibakterielle egenskaber og evne til at styrke immunforsvaret.

I Danmark er myrra særlig kendt fra salmen Et barn er født i Bethelem, hvor De vise mænd bringer Guld, Røgelse og Myrraskær til Jesusbarnet. Tilføjelsen "skær" har Grundtvig givetvis tilføjet for at få verset til at rime, men det har også betydningen "ren", som kendes fra udtrykket "ren og skær". Tilføjelsen kan naturligvis også været knyttet til, at myrra er skæres af Myrra-træet.

Sprogligt er navnet Myrra semitisk og beslægtet med det arabiske ord "murr", som betyder bitter.